Sådan får du billigt internet i udlandet

Sådan får du billigt internet i udlandet

I Danmark bruger du sikkert internet på mobilen lige så meget som du bruger din computer. Vi bruger mobiltelefonen i toget, på toilettet og om aftenen i sofaen.

Og sådan kan du også sagtens gøre i udlandet.

Har du prøvet at stå et andet sted i verden uden at vide hvor du er og uden adgang til Google Maps ved du også hvor stort behovet er for internet rundt omkring i verden.

Løsningen er simpel:

Hvor end du er i verden køber du et SIM-kort med data og udskifter dit eget.

Herefter har du internet på mobilen og du kan dele det internet til din computer, hvis du har brug for det.

Jeg var i Thailand i 2014 og købte her et SIM-kort med 5 gigabyte data. Det kostede mig 500 baht, hvilket groft oversat svarer til cirka 100 kroner. Det var rigeligt med internet til hele ferien, så min kæreste og jeg kunne bestille fly frem og tilbage på øerne, kunne finde tilbage til vores hotel med Google Maps og hurtigt kunne finde ud af, hvad der stod på skilte ved hjælp af Google Now.

Thailand er billigt, men det koster næppe det dobbelte andre steder i verden.

Måske har du selv lagt mærke til de automater, der står i Kastrup (Københavns Lufthavn). Her kan du købe SIM-kort med et par gigabyte data til et par hundrede kroner til dit besøg i Danmark.

Det samme kan du gøre i de fleste andre lufthavne rundt omkring i verden.

Det eneste du skal være opmærksom på er, at du i denne uge skifter nummer og at dine venner og familie derfor ikke kan kontakte dig lige så nemt. De kan enten bruge Facebook, mail, WhatsApp eller lignende – eller du kan tage en gammel Nokia med som backup-telefon og smide dit SIM-kort i den, mens du bruger det udenlandske SIM-kort i din primære telefon.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *